Nyhedsbrev Januar - vikc.net

mail
logo

WWW.VIKC.NET

 

nyhedsbrev nr.10 - 23. september 2017

Hej Gæst,


Velkommen til nyhedsbrevet fra Vestegnen Indvandrer Kvindecentrer. Her kan du få indblik i et udsnit af, hvad der sker i centret, fra arrangementer, tilbud, strategier, succeshistorier, osv.

Nye bevillinger

Ægteskab med omhu har fået 452.000 kr. fra social-og integrationsministeriet. Tilskuddet dækker en 2 års periode fra september 2012 og 2 år frem. Projektets formål er at komme i dialog med unge kvinder og mænd, som er i eller er i fare for at blive udsat for tvangsægteskab. Projektet etablerer rådgivning, temamøder, kurser i demokrati og ligestilling og inddrager erfaringer fra Exchange Marokko/Danmark

Vi har fået 3.500 kr. fra græsrodsfonden til opvaskemaskine, som blev købt for en måned siden, og som kvinderne er rigtig glade for. Der er sendt et takkebrev til fonden.

Nye ansøgninger

Vi har sendt en ansøgning til Social- og Integrationsministeriet §15.13.15.10 - PUF-puljen – 2013 under en titlen: Integration med omhu for udsatte flygtninge og indvandrerkvinder. Vi har fået bekræftelse på modtagelse af ansøgningen. Vi forventer at få et svar i slutningen af december.

Afslag

Vi har fået afslag fra Kvinfo på vores ansøgning, som handler om at styrke de marokkanske huspiger og deres forældres viden omkring deres rettigheder. Vi har udarbejdet et nyt udkast på baggrund af deres kommentarer og sendt en ny ansøgning. Vi forventer et svar fra dem i slutningen af november.

Nye frivillige

Centret har fået en ny frivillig. Hun hedder Sharleny Stanislaus og uddannet læge. Sharleny er født og opvokset i Danmark. Sharleny er en meget sød kvinde, som er meget interesseret i at hjælpe de kvinder, der er brugere i centret.
Hun yder rådgivning om sundhed, måle blodtryk, lægeaftaler og rådgive kvinderne om lægerapporter og hjælpe dem med at stille spørgsmål, når de er hos lægen, så de kan udnytte deres tid bedst muligt hos lægen. Hermed undgår både kvinderne og lægen at spilde tid på misforståelser og uforståelige forklaringer. Vi er rigtig glade for Sharlenys vil yde denne indsats.

Godkendelse af regnskab for 2011

Regnskabet for tilskud fra socialministeriet for 2011 er blevet godkendt af ministeriet. Centret har kørt fra december 2011 og har fra januar 2012 kun kørt på frivillige ressourcer. Dette er både svært og vanskeligt, da dette kræver meget energi, tid og ressourcer, og det går udover Hakimas arbejdstid og privatliv. Så vi håber, at vi kan rejse penge til ansættelser fremover.

Succesfulde aktiviteter

Torsdagscaféen er stadig en succes. Brugerne har været meget glade for bl.a. Mogens Lykketofts besøg og oplæg. Embedsmand, Henrik Kyvsgaard fra Social-og Integrationsministeriet satte en spændende debat i gang, da han besøgte centret. Henrik Grunnet, direktør for udlændingestyrelsen og et lille hold medarbejdere var også på besøg i Vestegnen Indvandrer Kvindecentret og brugerne fik mulighed for at drøfte deres individuelle sager direkte med Henrik Grunnet og souschefer fra forskellige afdelinger i udlændingestyrelsen. De fik styrket deres viden omkring de nye familiesammenføringslove, som træder i kraft den 15.maj. Vi få mange tilmeldinger om torsdagen og ofte har vi ikke plads til de mange tilmeldinger.

Vi har også haft den amerikanske ambassadør på besøg. Hun blev godt modtaget og debatten om "Profit Mohameds film" var meget interessant.

I medierne

Vi er stadig gode til at synliggøre vores aktiviteter i lokalavisen og det er vi rigtig glade for.

Kommende arrangementer

Der er planlagt aktiviteter for børn i efterårsferie. En tur til zoo, biografen og en del indendørs aktiviteter.

Den 15. november får vi Karin Ingemann, kontorchef fra socialministeriet på besøg. Hun er oplægsholder til vores torsdagscafe, og det glæder vi os til.

Den 20.december holder vi oplæg om psykisk sundhed og sætter fokus på de psykiske symptomer og vi afslutter vi temaet med julemiddag.

Spørgsmål og kommentarer

Har du spørgsmål eller kommentarer til nyhedsbrevet, kan du kontakte Hakima Lasham Lakhrissi på mail: h@vikc.net 

 

--
- message
--